Skån huden med vegansk og økologisk make up

Når du sætter dig foran dit spejl og skal til at gøre dig klar til den helt store date, er det vigtigt at have noget godt værktøj i form af mascara, øjenskygge, pudder og andet makeup. Her kan økologisk make up være en gave sendt fra gud. For mange kan det nemlig hurtigt blive bekymrende, at makeup indeholder et utal af forskellige kemikalier, og ofte også allergifremkaldende stoffer. Det kan derfor være noget af en kamp at skulle smukkesere sig, hvis ikke man ønsker at dække sig i potentielt farlige stoffer.

Man kan dog heldigvis få et væld af alternativer til disse kemifyldte produkter, som tilmed også gavner planeten. Vegansk makeup er for eksempel fri for animalske produkter og er tilmed ikke testet på dyr. Her kan du altså være sikker på, at ingen dyr har lidt overlast hverken under produktionen eller under senere testning af produktet, uanset om det er til huden, øjnene eller læberne. Du kan derudover også få økologisk make up, hvor ingredienserne kommer fra en økologisk produktion, hvor forholdene for arbejderne er i orden mens diverse planter og andet ikke er sprøjtet med pesticider og andre skadelige kemikalier. Naturlig make up er også god ved din hud, da det indeholder naturlige ingredienser og ingen underlige kemikalier og tilsætningsstoffer.

Når du køber vegansk og økologisk make up er der også stor sandsynlighed for, at produktet kommer i en mere bæredygtig indpakning. Mange økologiske make up mærker producerer deres produkter i beholdere af genanvendt plast, metal eller pap, eller måske endda mere innovative metoder som bioplast produceret på biomasse som majs, roer, bambus og halm frem for fossile ressourcer som olie.

Når du handler vegansk, naturlig og økologisk make up er det altså ikke kun for din egen skyld, men også planetens, dyrenes og fremtidige generationers. Køber du fra et bæredygtigt makeupmærke støtter du den gode sag. Mange af disse mærker sørger også for at have andre mærkesager, som for eksempel at undgå palmeolie i alle deres produkter. Palmeolie har længe været kendt som en kæmpe klimasynder, da blandt andet vigtig regnskov bliver fældet til fordel for oliepalmetræer, hvorfra man kan få billig olie fra træets frugter. Disse oliepalmeplantager stjæler altså vigtig plads fra regnskoven, der ikke kun er vigtig i forhold til optag af Co2 fra atmosfæren, men også er en vigtig del af hele jordens økosystem, hvor en stor del af klodens dyrearter bor. Den hurtige udryddelse af regnskoven betyder derfor også, at flere arter uddør.

Det kan derfor være oplagt for alle og enhver at handle vegansk og økologisk make up, også selvom man måske ikke lider af allergi fra konventionel makeup. Du kan dog altid gøre det for planeten og din egen samvittigheds skyld. Så kan du gå på date med ro i sindet.

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Table of Contents

Relaterede indlæg