Go Back
Blåbærmuffins med crumbletopping

Blåbærmuffins med crumbletopping

Tilbage til blåbærmuffinene. Disse kan både laves med en crumbletopping eller spises uden. Jeg har ikke blåbær lige uden for min hoveddør eller bare i nærheden af, hvor jeg bor. Hvis jeg havde, ville denne opskrift starte med: Gå ud og pluk 200 g blåbær, men jeg må nøjes – så det må du også. Eller også må du ikke, det bestemmer du jo selv.
Ret Dessert
Køkken Amerikansk
Antal 12 blåbærmuffins

Equipment

  • Silikoneforme eller papirforme

Ingredienser
  

  • 300 g mel
  • tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 125 g sukker
  • Revet skal af ½ citron – økologisk
  • 200 g blåbær – gerne nyplukkede
  • 110 g smør eller bagemargarine
  • dl mælk
  • 2 æg

Crumbletopping

  • 25 g smør eller bagemargarine
  • 25 g lys farin
  • 60 g mel
  • ¼ tsk. kanel
  • ¼ tsk. kardemomme

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Bland mel, bagepulver, vaniljesukker, sukker og citronskal, og vend blåbærrene forsigtig i.
  • Smelt smør/margarine.
  • Pisk mælk, æg og smør/margarine sammen.
  • Lav en fordybning i melblandingen, og hæld æggeblandingen i fordybningen.
  • Saml nu hurtigt dejen med en ske – det betyder ikke noget, at der er små melklumper i. Du må ikke røre dejen grundigt sammen, da dine muffins så bliver tunge og massive i stedet for lette og luftige.
  • Fordel dejen i muffinsforme, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter.

Crumbletopping

  • Smelt smør/margarine
  • Bland farin, mel, kanel og kardemomme.
  • Tilsæt smeltet smør/margarine, og bland, til du får en smuldrende, tør dej – en crumbledej.
  • Fordel crumbledejen oven på de ubagte muffins, og sæt dem derefter i ovnen i 10-12 minutter.

Video

Noter

Tip: Når jeg laver blåbærmuffins, kommer jeg altid mine silikone- eller papirforme i en muffinplade, så undgår jeg, at muffinformene vælger eller udvider sig, i takt med at dejen hæver og derfor ender som en lav flad kage i stedet for en fin, høj muffin.
I min familie er der nok til 3 personer – hvis man er hurtig – i denne portion. Blåbærmuffins smager godt og er hurtigt væk. Men de kan faktisk holde sig i 3-4 dage i køleskabet.