Go Back
Hurtige morgenboller

Koldhævede, hurtige morgenboller - opskrift

Skal du have friskbagte morgenboller, skal det ikke tage flere timer. Det er jo uoverskueligt for de fleste om morgenen. Men lader du din bolledej hæve i køleskabet, kan du gøre dem klar om aftenen, og så er de hurtigt formet og bagt om morgenen. De skal kun bage 15 minutter.
Samlet tid 35 minutter
Antal: 10 stk.
Ret: Brød

Ingredienser
  

  • 12½ g gær (svarer til ¼ pakke)
  • ½ l vand
  • ½ l grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk. salt
  • 3 dl hvedemel

Method
 

  1. Start aftenen før med at røre gæren ud i vandet. Det skal ikke være lunt vand bare vand fra den kolde hane.
  2. Tilsæt grahamsmel og havregryn, og bland det godt sammen.
  3. Bland salt og hvedemel, og rør det i.
  4. Tilsæt evt. mere hvedemel, hvis dejen er for tynd. Det skal ikke være en fast dej, men den må heller ikke være alt for flydende.
  5. Sæt skålen i køleskabet, tildækket, indtil næste morgen.
  6. Tænd ovnen på 250° C varmluft (eller så højt din ovn nu kan skrues op).
  7. Form boller med et par spiseskeer, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der bliver ca. 10 – afhængig af størrelse.
  8. Pensl med vand, og sæt bollerne i ovnen, når den er varm.
  9. Skru ned til 225° C, og bag bollerne i 15 minutter.

Noter

Du kan eksperimentere med andre former for mel, gryn, kerner og frø og få en helt anden smagsoplevelse og konsistens. Bollerne her har en mellemsprød/-sej skorpe og blød krumme.
Morgenbollerne kan fryses, og så har du endnu nemmere morgenboller en anden dag. Men som med det meste andet bagværk, smager de bedst, når de er nybagte.