Min yndlingsmorgenmad er friskbagte morgenboller. Det der kan være udfordringen ved det, er, at du skal tidligt op – længe før de andre – for at ælte, lade hæve, ælte, forme, lade hæve, pensle og endelig bage. Det skal du ikke med dem, du får opskriften på her. Selvfølgelig skal dejen blandes og bollerne bages, men du gør klar allerede aftenen før.
Intentionerne er der. I morgen står jeg tidligt op og laver friske morgenboller til hele familien. Men når så vækkeuret ringer, synes du alligevel, det er for tidligt at stå op en lørdag morgen. Du har sikkert også en pose Coop Morgenstykker i fryseren, der lige kan varmes. Under morgenmåltidet prøver du så at bilde dig selv ind, at det smager da (næsten) lige så godt, som havde du bagt dem selv.
Skal du have friskbagte morgenboller, skal det ikke tage flere timer. Det er jo uoverskueligt for de fleste om morgenen. Men lader du din bolledej hæve i køleskabet, kan du gøre dem klar om aftenen, og så er de hurtigt formet og bagt om morgenen. De skal kun bage 15 minutter.
Koldhævede, hurtige morgenboller – opskrift
Ingredienser
- ›12½ g gær (svarer til ¼ pakke)
- ›½ l vand
- ›½ l grahamsmel
- ›1 dl havregryn
- ›1 tsk. salt
- ›3 dl hvedemel
Fremgangsmåde
- 1Start aftenen før med at røre gæren ud i vandet. Det skal ikke være lunt vand bare vand fra den kolde hane.
- 2Tilsæt grahamsmel og havregryn, og bland det godt sammen.
- 3Bland salt og hvedemel, og rør det i.
- 4Tilsæt evt. mere hvedemel, hvis dejen er for tynd. Det skal ikke være en fast dej, men den må heller ikke være alt for flydende.
- 5Sæt skålen i køleskabet, tildækket, indtil næste morgen.
- 6Tænd ovnen på 250° C varmluft (eller så højt din ovn nu kan skrues op).
- 7Form boller med et par spiseskeer, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der bliver ca. 10 – afhængig af størrelse.
- 8Pensl med vand, og sæt bollerne i ovnen, når den er varm.
- 9Skru ned til 225° C, og bag bollerne i 15 minutter.
Farfars noter
- Du kan eksperimentere med andre former for mel, gryn, kerner og frø og få en helt anden smagsoplevelse og konsistens. Bollerne her har en mellemsprød/-sej skorpe og blød krumme.
Mens bollerne bager, kan du dække bord og/eller snuppe en hurtig tur under bruseren. Når bollerne er taget ud af ovnen, er det tid til at purre resten af familien. Inden de har fået gnedet søvnen ud af øjnene og er kommet i tøjet, er bollerne nok afkølede til at kunne indtages med smør og ost, marmelade eller måske hjemmelavet nutella.
Hurtige morgenboller uden lang hævetid
Disse morgenboller er reddet på en travl morgen: de kræver ingen lang hævetid og kan stå klar på under en halv time. Rør dejen sammen, form bollerne, og bag dem gyldne – så dufter køkkenet af friskbagt brød, når familien vågner.
Tips og variationer
- Vend gerne lidt kerner, havregryn eller revet gulerod i dejen for mere smag og fylde.
- Pensl med æg eller mælk for en flot overflade.
- Vil du have friske boller uden morgenræset, kan du lave en koldhævet dej aftenen før.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man forberede morgenbollerne aftenen før?
Ja. Lav en koldhævet dej, stil den i køleskabet natten over, og bag bollerne friske om morgenen.



