Annonce · Artiklen er betalt indhold fra en annoncør.
De fleste turister i Torrevieja ser aldrig havnen på det tidspunkt, hvor der sker noget. De ser den om formiddagen, hvor der er stille og lugter af tovværk. Det interessante sker sidst på eftermiddagen, når bådene kommer ind, og fangsten går på auktion. Jeg blev vist rundt af en dansker, der har boet i byen i elleve år og oprindeligt kom dertil gennem Lexington Realty — og som nu handler ind i havnen to gange om ugen.
Hvad der faktisk landes
Glem forestillingen om Middelhavet som et udpint hav. Ud for denne del af kysten landes stadig rødmulle, sardiner, ansjoser, blæksprutte og de rejer, som området er kendt for. Sæsonen skifter, og det er hele pointen: der er ikke det samme på bordet i februar og i august.
Rejerne fra denne kyststrækning er små, søde og dyre, og de spises kogt i saltvand og ellers ingenting. At panere dem eller komme sauce på ville lokalt blive betragtet som hærværk.
Tre ting, der gør forskellen i køkkenet
Køb hel fisk. Fiskehandleren renser den gerne, mens du venter, og skroget kan bruges til fond. Filet koster mere og smager mindre.
Salt er ikke krydderi her, det er metode. Fisk bagt i saltkappe er en af de mest udbredte tilberedninger langs kysten, og den er nærmest umulig at ødelægge. Groft salt, æggehvide, tredive minutter i ovnen.
Olivenolien skal være lokal. Olien fra Vinalopó-dalen inde i landet er kraftigere end den, der eksporteres, og den er billig på markedet.
Arroz, ikke paella
Det, danskere kalder paella, hedder lokalt bare arroz — ris — og der findes en snes varianter. Ved kysten laves den med fisk og skaldyr, inde i landet med kanin og snegle. Den gule farve kommer fra safran, ikke fra det pulver, der sælges i turistbutikker.
Reglen, som alle på stedet kender, er at ris spises til frokost, aldrig til aften. En restaurant, der serverer paella klokken ni om aftenen, laver mad til turister.
Markedsdagene, man skal kende
Havnen er ikke det eneste sted, der er værd at handle. Torrevieja har stort marked om fredagen, hvor grøntsagerne kommer fra dyrkerne i Vega Baja inde i landet — artiskokker i februar, tomater fra maj, meloner hen på sommeren. Priserne ligger et godt stykke under supermarkedets, og kvaliteten er en anden, fordi varerne ikke har været på lager.
Det tager et par gange at lære rytmen. Kom tidligt, hvis du vil have det bedste, eller kom sent, hvis du vil have det billigst. Og tag kontanter med — flere af boderne tager stadig ikke kort.
Hvorfor det hele hænger sammen med at bo der
Man kan sagtens spise godt i Spanien på en uges ferie. Men råvarerne, sæsonerne og rytmen får man først fat i, når man handler ind de samme steder gennem et helt år. Det er derfor, folk, der har købt bolig dernede, taler så meget om mad — ikke fordi de har opdaget noget eksotisk, men fordi de har fået adgang til noget hverdagsagtigt, der er bedre end det, de kom fra.
