Det er fantastisk at lave dejlig mad og servere dem for de mennesker, som man har allermest kær. Hvis du også formår at få dine nærmeste med i køkkenet, kan du se frem til en tid fyldt med kærlighed og latter tilsat smagsprøver og sang. Det er en fest for både bedsteforældre, forældre og børnebørn. Men det er også vigtigt at sørge for, at der er styr på hygiejnen, når du laver mad. Der skal jo helst ikke være nogen, der bliver syge eller får det skidt undervejs. Du kan læse meget mere om god køkkenhygiejne i denne guide.
Håndvask
Et af de absolut vigtigste råd når det kommer til madlavning er at sørge for at få vasket hænder – både før og efter. Vores hænder er nemlig nogle af de helt store syndere, når det kommer til at videregive bakterier. Vi rører ved alt muligt forskelligt i løbet af en dag, og det skal helst ikke med i køkkenet. Sørg derfor for at have en god sæbe til rådighed og noget ekstra på lager, så du aldrig løber tør. Du kan også investere i en dispenser, hvis du gerne vil gøre tingene nemmere for dig selv. På den måde kan du let få vasket hænderne grundigt, inden du bevæger dig ud i køkkenet.
Rengøring
Det er vigtigt at få køkkenet gjort grundigt rent, når du har lavet mad. Selvom det måske kan være fristende at lade opvasken stå, efter man har nydt et godt måltid, så er det en god idé at få den taget med det samme. Det vil også gøre det nemmere at slappe af med god samvittighed. Samtidig er det rigtig vigtigt, at du vasker dine køkkenknive og skærebrætter af undervejs, hvis du både bruger dem til kød og grøntsager. På den måde mindsker du risikoen for, at bakterier kan sprede sig.


