Rabarbergrød – Hellere rabarbertid end agurketid. Rabarbertid er forårstid. Rabarbere er klar til høst hen omkring slut marts start april og frem til sankthans, men du kan være heldig også at få en ny omgang igen til august.
Rabarbere skal ikke brækkes, plukkes eller klippes, de skal trækkes. Det vil sige du tager godt fast om stilken et stykke nede, og laver et sejt træk lige opad. Svup siger det, og så står du med en rabarber. Under de største blade finder du de tykkeste rabarbere, og omvendt.
Trækker du mange rabarbere på engang, kan du risikere, at det varer længe før, rabarberplanten forsyner dig med nye skud. Det er nemlig bladene – som jo ryger med op – der sørger for indsamlingen af energi og dannelsen af nye skud.

Gammeldags rabarbergrød – opskrift
Method
- Skær de rensede rabarber i ca. 2 cm lange stykker.
- Kog rabarberstykkerne i vandet i 5-6 minutter, til de er bløde.
- Rør rundt, og smag til med sukkeret.
- Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand, og kom jævningen i lidt ad gangen under omrøring.
- Kog grøden igennem i et minuts tid.
- Hæld rabarbergrøden over i en skål – hvis du bruger en glasskål, så sæt den på en opvredet klud, og hæld forsigtigt, så den varme grød ikke revner skålen.
- Drys med lidt sukker på toppen af grøden, og lad den afkøle.
- Rabarbergrød serveres med kold mælk eller fløde eller en blanding.
Noter
Siet rabarbergrød
Kan du ikke lide ”trevlerne” i rabarbergrøden, kan du si den. Skær rabarberne ud i 1 cm lange stykker, og lad dem koge i lidt længere tid – 15-20 minutter – til de er helt udkogte. Hæld det herefter igennem en sigte. Kog væsken op igen, og tilsæt sukkeret. Når sukkeret er opløst, røres jævningen i under omrøring.
Nonoxal eller ikke
Rabarberstilke indeholder oxalsyre. Det er en syre, som kan forårsage nyresten og afkalkning af knoglerne. Men spiser du rabarberne sammen med kalkholdige produkter – såsom mælk og fløde – så neutraliserer de oxalsyren.
Det betyder dog ikke, at du skal drikke mælk til frikadeller og rabarberkompot, blot du ikke spiser store mængder af rabarbere uden mælkeprodukter til.
Du kan også vælge at komme Nonoxal i dine rabarberretter. Nonoxal består af opløseligt calcium. Bruger du Nonoxal skal du bruge ca. 1 spsk. til 500 g rabarber. Du kan tilsætte det lige fra starten af tilberedningen.
Men reelt er der ingen risiko med de mængder rabarber, vi spiser i Danmark. Til gengæld skal du holde dig fra rabarberbladene, der indeholder meget større mængder af oxalsyre end stilkene. Men derfor kan man jo godt bruge dem til dækkeserviet som på billedet.
Se her hvordan man kan lave hjemmelavet brombærmarmelade ud af sine brombær som man har i haven.
Hos Wolt kan du bestille mange andre søde sager lige til døren. Med denne Wolt rabatkode, kan du få din næste bestilling billigere.
Sådan laver du gammeldags rabarbergrød
Gammeldags rabarbergrød smager af dansk sommer. Rabarberne koges møre med sukker og jævnes let, så grøden får den rette, silkebløde konsistens. Server den lun eller kold med en sjat kold mælk eller fløde – præcis som mormor og farmor gjorde.
Variationer og tips
- Jordbær-rabarbergrød: tilsæt friske jordbær til sidst for farve og sødme.
- Siet rabarbergrød: vil du undgå tråde, kan du sigte grøden efter kogning, så den bliver helt glat.
- Mindre sødt: smag til undervejs – rabarbers syrlighed varierer med sæsonen.
- Brug grøden som fyld i en trifli eller over grød og yoghurt.
Ofte stillede spørgsmål om rabarbergrød
Hvordan jævner jeg rabarbergrød?
Rør lidt maizena udrørt i koldt vand i den kogende grød, og lad det koge kort igennem. Så bliver den blank og passende tyk.
Hvordan undgår jeg tråde i rabarbergrøden?
Skær rabarberne i mindre stykker, og sigt eventuelt grøden efter kogning, hvis du vil have den helt glat.
Kan man fryse rabarbergrød?
Ja, grøden fryser fint. Rør den grundigt igennem efter optøning, hvis den har skilt sig lidt.



