Hjemmelavet hyldeblomstsaft smager dejligt forfriskende – især koldt – på en varm sommerdag. Du kan købe det i mange forskellige kvaliteter og prislag, men du kan også bare lave den selv. Herunder kan du se, hvordan du laver hyldeblomstsaft, og hvor meget du sparer – eller ikke sparer – ved at lave den selv.
Har du lige nu og her lyst til et glas af den herlige saft, så må du vente længe på at få stillet din tørst. For saft af hyldeblomst tager tid at lave. 3 døgn skal de trække – for saften skal ikke koges, den skal trækkes ud af blomsterne.

Hjemmelavet hyldeblomstsaft – opskrift
Method
- Ryst hyldeblomstskærmene fri for dyr – det bedste er ikke at skylle dem, fordi en stor del af smagen så forsvinder.
- Læg skærmen i en stor krukke eller skål.
- Skyl citronerne, skær dem i skiver, og læg dem ned oven på blomsterne.
- Hæld kogende vand over, og tilsæt sukker og evt. atamon.
- Rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Skub gerne lidt i citronerne, så saften hjælpes lidt på vej.
- Tilsæt til sidst citronsyren.
- Sæt krukken tildækket på køl i 3 døgn. Rør i den af og til.
- Hæld saften igennem en hårdt opvredet saftpose eller gennem en spidssigte beklædt med et fugtigt klæde.
- Hæld saften på rengjorte flasker.
- Saften skal fortyndes i forholdet 1 del saft og 4 dele vand.
Noter
Det sparer du (ikke) ved at lave saften selv
Der er altid en fordel ved at lave tingene selv, hvad end det er æbletærten, falaflerne, garam masalaen eller noget helt fjerde. Det er, at du ved, hvad der er kommet i og ikke er komet i.
Ulempen kan være tidsforbruget, medmindre du, som jeg, synes, det er sjovt at stå i køkkenet.
Som regel er det billigere at lave tingene selv, men ikke altid. Jeg har regnet lidt på priserne.
Den billigste hyldeblomstsaft, jeg har kunnet finde, koster 0,71 kr. pr. liter fortyndet saft. Den smager syntetisk – sådan lidt af vingummier – og overhovedet ikke af hyldeblomst.
Den dyreste koster 33,58 kr.!!! Det er stadig fortyndet.
Den der er kåret bedst i test i Søndagsavisens test-univers koster 4,39 kr. Min favorit (når det ikke er hjemmelavet) koster 6,78 kr. Og den hjemmelavede herover koster 3,36 kr.
Sådan laver du hjemmelavet hyldeblomstsaft
Hyldeblomstsaft er sommerens duft på flaske. Friske hyldeblomster trækker sammen med citron, sukker og citronsyre til en blomstret, forfriskende saft, der er skøn med koldt vand, danskvand eller i en sommerdrink.
Tips til den bedste hyldeblomstsaft
- Pluk blomsterne på en tør, solrig dag, hvor duften er stærkest – og ryst små insekter af i stedet for at skylle smagen væk.
- Brug ca. 25-30 hyldeblomstskærme til en portion saft – jo flere skærme, jo mere aroma.
- Citronsyre giver friskhed og forlænger holdbarheden.
- Lad saften trække 2-3 dage, før du sier og hælder den på flasker.
Servering og opbevaring
Saften er et koncentrat – bland den med koldt vand eller danskvand, typisk 1 del saft til 4-5 dele vand. På skoldede flasker holder den længe på køl, og den kan fryses i portioner, fx i isterningeposer.
Ofte stillede spørgsmål om hyldeblomstsaft
Hvor mange hyldeblomstskærme skal jeg bruge?
Cirka 25-30 friske skærme til en almindelig portion. Flere skærme giver kraftigere blomsteraroma.
Hvordan blander jeg hyldeblomstsaft?
Bland cirka 1 del koncentreret saft med 4-5 dele koldt vand eller danskvand, og juster efter smag.
Kan man fryse hyldeblomstsaft?
Ja. Frys koncentratet i portioner – fx i isterningebakker – så har du sommerens smag hele året.



