„Mad skal smage af det, det er. Og der skal være nok af det.”
FM
Tradition, smag & det gode liv — siden 2020

Svampet kanelkage med kaffeglasur

Kanelkage med kaffeglasur

Svampet kanelkage med glasur. Hvad er det med danskere med kanel og jul? Når jeg bager kanelkage, siger min familie straks, ”nej, hvor her dufter af jul” eller ”uhm, den smager af jul”. Men tager du til Mexico eller Indien f.eks., så er kanel jo nærmest en hverdagsspise. De kommer det i alt fra gryderetter til brød og kager. Så lad mig nu lige slå fast: Kanelkage kan, bør og skal spises hele året! Den smager så godt, at det er synd kun at servere den til jul.

Denne kanelkage har fået en lækker topping af mascarpone. Selve krummen er blød og svampet og kan holde sig frisk længe, hvis du opbevarer den i en tæt beholder.

Farfars opskrift

Svampet kanelkage med kaffeglasur – opskrift

Samlet tid
50 minutter
Antal
12 stk.
Ret
Kage
Køkken
Dansk

Ingredienser

  • 4 spsk. stærk kaffe – jeg bryggede bare dobbelt op på bønnerne af hvad jeg plejer
  • 200 g brun farin
  • 120 g smør
  • 3 æg
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. stødt nellike
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • 1½ spsk. stødt kanel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 150 g mel
  • 50 g sukker
  • 125 g mascarpone (gerne hjemmelavet mascarpone)

Fremgangsmåde

  1. 1Start med at brygge kaffen.
  2. 2Hæld kaffe, farin og smør i en kasserolle eller lille gryde, og smelt det hele sammen, til farinen er helt opløst. Lad det herefter køle af. Det skal være så koldt, at æggene ikke stivner på grund af varmen.
  3. 3Tænd ovnen på 180° C almindelig ovn.
  4. 4Tilsæt de 2 af æggene til farinmassen, og rør rundt, til du har en ensartet masse.
  5. 5Bland vaniljesukker, nellike, ingefær, kanel og bagepulver i melet, og rør det ud i massen. Rør, til alt melet er rørt ud, og dejen er helt fri for klumper.
  6. 6Smør en bradepande, eller beklæd den med bagepapir, og hæld dejen i den.
  7. 7Rør sukker og det sidste æg sammen, og rør mascarponen ud i det. Brug et piskeris og håndkraft, og rør kun så længe, at cremen bliver samlet.
  8. 8Fordel cremen oven på kagen.
  9. 9Stil kagen i ovnen, og bag den i 25-35 minutter, til den er gennembagt. Tjek med et spyd, at der ikke hænger dej ved, når du stikker det ned i midten af kagen, så er kagen færdig.
  10. 10Tag kagen ud af ovnen, og lad den afkøle, før den skæres i kvadrater og serveres.
Velbekomme — Farfar

Kan mascarpone fryses?

Hvis du ikke laver din mascarpone selv, så svarer mængden af mascarpone til denne kage til et halvt bæger. Så enten skal du lave dobbeltportion af kagen – det er selvfølgelig en mulighed – eller også har du et halvt bæger mascarpone tilovers.

Men mascarpone kan fryses. Lad mascarponen blive i bøtten, kom den i en pose, som du lukker tæt. Kom posen i fryseren.

Mascarpone kan opbevares i fryseren i 2-3 måneder.

Lad mascarponen tø i køleskabet – ca. 6-8 timer – og pisk den derefter sammen med en elpisker, til osten bliver tyk og cremet igen.

Alternativer til svampet kanelkage med kaffeglasur

Glad for kage? Prøv også drømmekage eller den populære chokoladekage, lækkert!

Sådan får du en svampet kanelkage

Denne kanelkage er svampet og saftig med en dejlig kanelsmag og en kaffeglasur, der giver et voksent, aromatisk pift. Bag den i en bradepande, og hold øje til sidst – en svampet kage skal ikke tørre ud, men tages ud, mens den lige akkurat er sat.

Tips

  • Kaffeglasuren laves af flormelis og stærk, afkølet kaffe – juster mængden, til den er tyktflydende.
  • Kom glasuren på, mens kagen stadig er lun, så trækker den lidt ned i overfladen.
  • Kagen holder sig saftig i flere dage i en kagedåse.

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Table of Contents

Relaterede indlæg
Hjemmelavet rosa kvædemarmelade på glas med to gule kvæder ved siden af

Kvædemarmelade

Kvædemarmelade er beviset på, at de mest umulige frugter kan blive til den skønneste marmelade: Kvæder er stenhårde og så syrlige, at de ikke kan

Syltede græskar i tern i sylteglas med ingefær og peberkorn i lagen

Syltede græskar

Syltede græskar er efterårets svar på asierne: faste tern af græskar, der først trækker i saltvand natten over og derefter syltes i en sødsyrlig lage

Syltede grønne tomater i sylteglas med vaniljestang i lagen

Syltede grønne tomater

Syltede grønne tomater er den gammeldags løsning på et evigt problem: alle de tomater, der aldrig når at blive modne, før kulden kommer. De umodne,

Hjemmelavet hybenmarmelade på glas med friske hyben ved siden af

Hybenmarmelade

Hybenmarmelade laves af rensede hyben, der koges møre i vand og blendes, før der tilsættes sukker, citron og vanilje. Kogningen er den nemme del –