Vi elsker retro-retter. De minder os om barndommen, om vores mormor eller farmor og om hyggelige stunder rundt om spisebordet i familiens skød. Bare tanken om farmors høns i asparges eller mormors fiskefrikadeller med remoulade kan få tænderne til at løbe i vand og tankerne til at flyve. Uhm, kan du dufte det?
Så er det nu, du skal vende tilbage til virkeligheden og blive inspireret af de fem gode mormor-/farmor-opskrifter, som vi præsenterer for dig herunder.
Mørbradgryde
Mørbradgryde er en populær spise, og farfars egen opskrift på den cremede klassiker med champignon, bacon og fløde har fået sin egen side. Så populær er retten, at der findes fem forskellige udgaver af den. Det var nok den traditionelle, der blev serveret i de fleste hjem i 60’erne, men måske er der en af de andre, du skulle få lyst til at afprøve. Ud over den traditionelle er der både en eksotisk, en italiensk, en til dig, der lever efter LCHF-principperne og en til dig, som gerne vil spare på fedtet og holde den slanke linje. De fem varianter ligger hos HurtigMums.
Høns i asparges
Høns i asparges serveret i tarteletter var som regel en af retterne på påske-, pinse-, jule- eller søndagsfrokostbordet. Der var to til hver. Ved at klikke på linket herover eller på billedet herunder får du en klassisk opskrift på høns i asparges, men vi har kommet den i små krustader i stedet for i tarteletter. Det betyder, at ingredienserne er skåret i noget mindre bidder end, hvis det skal i tarteletter. Men det smager godt uanset størrelsen på kødet og aspargeserne.
Fiskefrikadeller
Fiskefrikadeller er en af de nemmeste måder at få børn til at spise fisk. Men det var også en god måde at ”strække” fisken på, når hele familien skulle blive mæt af 3-4 torskefileter i 60’erne. Dengang hakkede madmor nok fisken selv med en skarp kniv, i dag kan du springe det arbejde over og købe en færdighakket og -rørt fiskefars. Men vil du gerne hakke og røre farsen selv, så gå til opskriften ved at klikke på billedet herunder eller linket i starten af teksten.
Boller i karry
Boller i karry er retten, som alle børn kender og elsker. ’Frikadeller uden skræl’ kender jeg et barn, der kalder den. Karry var i 60’erne meget eksotisk. Det var vel stort set det eneste krydderi, der stod på alle krydderihylder rundt om i de danske køkkener – bortset fra salt og peber. I dag er udvalget nok lidt mere varieret. Måske har du alle de krydderier, der skal til for at lave din egen karry, som jo er et blandingskrydderi. Boller i karry serveres traditionen tro med ris. Klik på linket herover eller på billedet for at komme til opskriften.
Frugtsalat
Frugtsalat kom som regel kun på bordet, når der var gæster. Til gengæld var den fyldt med alle mulige frugter, der ikke normalt sås i de danske frugtkurve. En del af dem kom da også fra konserves. Frugten blev blandet med råcreme eller blev serveret med råcremen ovenpå. I den opskrift du finder ved at klikke på linket først i teksten eller på billedet herunder, har vi udeladt æggeblommerne i råcremen for at få en lidt lettere variant. Men smagen er der ikke gået på kompromis med.
Hvad spiste man i 60’erne?
60’ernes danske spisebord blev formet af tre ting, der kom på én gang: hjemmefryseren, dåsemaden og de første charterrejser sydpå. Hverdagsretterne blev ved med at være billige og mættende, men gæstemaden skiftede karakter fuldstændig — pludselig kunne man sætte noget på bordet, ens forældre aldrig havde smagt. Derfor falder årtiets retter i tre tydelige grupper:
Hverdagsretterne — mættende, billige og lavet af det, slagteren havde: mørbradgryde, boller i karry, hakkebøf med bløde løg og skipperlabskovs.
Gæstemaden — den nye og internationale: rejecocktail serveret i glas, kød- og ostefondue, som gæsterne selv passede ved bordet, avocado med rejer, og tarteletter med høns i asparges.
Desserterne — lette og luftige efter en tung hovedret: citronfromage, frugtsalat med dåsefrugt og knuste makroner, og roulade med syltetøj.
Hvilke af 60’ernes retter laver vi stadig?
Hverdagsretterne overlevede, gæstemaden gjorde ikke. Mørbradgryde, boller i karry og skipperlabskovs står den dag i dag på danske middagsborde, og citronfromagen kommer frem, hver gang nogen skal have noget let efter flæskestegen. Rejecocktailen, fonduen og avocadoen med rejer forsvandt til gengæld næsten sporløst — de var bundet til dåsen og til det nye, og ingen af delene blev ved med at være nyt. Det er hverdagsmaden, der holder; festmaden følger sin tid.
Af 60’ernes retter har farfar selv skrevet disse ned: skipperlabskovs, citronfromage og tarteletter med høns i asparges — og mørbradgryden har fået sin egen side med hele opskriften. Vil du længere tilbage end 60’erne, finder du de rigtigt gamle klassikere hos forloren hare, hjemmelavet leverpostej og biksemad.
